Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Supernatural Tales (2012)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Esben Halfdan Blaakilde, NC Sixhøj Sørensen, Rune Midtgaard Vistisen, Jack Hansen m.fl. Medvirkende: Christina Bech, Mads Rissom, Asbjørn Egeris Karstoft m.fl.
Varighed: 170 + 110 minutter
  Originalsprog: Dansk/engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 8. maj 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Movie Battle 2012 løb af stabelen den 18. april med temaet "Supernatural horror".

Her dystede dansk undergrundskultfilm om æren med hver deres bud på deres horrorfilm.

Nu udkommer så de 16 nye danske gyser-kortfilm. Alle med en max. længde på 27 minutter.

Opsamlingen består af to dvd'er. Hvor den første indeholder de ni film, der var i konkurrence, og den anden Runners-Up.

Det er brav underholdning, og kvaliteten er i top. Der er nogle helt klare perler imellem. Især synes jeg personligt meget om vinderen af Movie Battle 2012, Outpost, samt Emma.

Derudover kunne jeg godt lide historien i Den gylde regel. Det meget stramme, dystre manus i The Man who Died, samt at filmen er holdt i sort/hvid, fascinerede mig og pirrede min fantasi. En fantastisk historie.

Dvd 1: In Competition

Emma. Instruktør: Philip Th. Pedersen. Medvirkende: Sofia Lever, Maja Mulack, Danny Thykær, David Sakurai. 27 minutter

Frank og Sofie er sammen med deres datter Emma på tur til Sverige. Her skal de hygge sig en uges tid sammen med Sebastian og Katja - to af Franks gode venner. Men noget ondt lurer i skovene og hyggen bliver så som så

Succubus. Instruktør: Martin Vrede Nielsen. Medvirkende: mads Rissom, Christina Bech. 16 minutter

To fremmede mødes tilfældigt. Han er blevet slået ned, hun viser lidt medfølelse og venlighed

Outpost. Instruktør: Esben Halfdan Blaakilde. Medvirkende: Asbjørn Egeris Karstoft. 14 minutter

Sovjetunionen 1991. En ensom vagt på en afsidesbeliggende vagtpost får den nedslående nyhed, at Unionen er faldet og alt bevismateriale skal destrueres. I forsøget på destruktion går noget galt. Nu, i 2011, vandrer han stadig rundt i de store skove - sulten og afsindig.

Den Gyldne Regel. Instruktør: Jack Hansen. Medvirkende: Dennis Haladyn, Sandra Virginia Bereza m.fl. 15 minutter

Tommy er inviteret til middag hos en kvinde, han har mødt samme formiddag over nettet. Men middagen og selskabet udvikler sig ikke helt som ventet.

The Man who died. Instruktør: NC Sixhøj Sørensen & Rune Midtgaard Vistisen. Medvirkende: Ole Birch. 14 minuter

En ældre herre, muligvis vicevært, fejer i en kælder. Et gammelt ur på væggen og en elektrisk pære, der ikke helt virker, som den skal.

Ansigtet. Instruktør: Svend Ploug Johansen. Medvirkende: Stephania Potaliva, Danny Thykær. 11 minutter

En ung pige møder manden med leen under en løbetur og hun forsøger at flygte.

Rex Inferno. Instruktør: Kasper Juhl. Medvirkende: Valentin B. Drumm, Nickolai Jensen. 22 minutter

Daniel og Martin har besluttet sig for at dokumentere om der findes spøgelser og skal derfor overnatte i en skov.

Kissing the Bride. Instruktør: Martin Andersen. Medvirkende: Maja Muhlack, Jesper Aagaard Placing, Erik Holmey. 25 minutter

En mandlig bilist er på vej gennem Tyskland til Amsterdam. Han stopper ved et cafeteria. Her hører han historien om en forsmået brud, der hjemsøger et lokalt hotel.

Iblis - Promethus. Instruktør: Solkongen. Medvirkende: Kristian Wagner, Jeppe Rasmussen, Andreas Pietras Bøgh m.fl. 16 minutter

En østrigsk mand har fået konstateret en hjernetumor. Han er nu fanget mellem himmel og helvede.

Alt i alt er det en imponerende samling af mere eller mindre fantasifulde kortfilm, hvor den gennemgående, røde tråd er overnaturlig horror. Det er rart at se, at der rent faktisk findes så mange talentfulde og fantasirige instruktører og manuskriptforfattere såvel som (endnu) ukendte skuespillere og filmmagere generelt her i Danmark.

Det tegner i hvert fald lovende for den danske filmscene, som snart er trådt tynd og flad af de samme kunstnere gennem en meget lang årrække. Nu er det de nye, der skal sætte deres præg, og jo, de har en tung arv at løfte - men ingen tvivl i mit sind om, at der blandt disse kombatanter findes adskillige ildsjæle, der kan indfri mine forventninger fremover.

Den anden disk indeholder, som skrevet, nogle af de kortfilm, der desværre ikke kom med til selve finalen. Men også her findes der perler iblandt.

Dvd 2: Runners-Up

No Good Deed. Instruktør: Sohail A. Hassan. 23 minutter
318. Instruktør: Nicklas Thoft Jensen. 11 minutter
Succubus. Instruktør: Kim Sønderholm. 18 minutter
Mors dag. Instruktør: Jonas Kvist Jensen. 18 minutter
Blodrus. Instruktør: Mads Liljendahl. 10 minutter
Translucent. Instruktør: Casper Gätke. 26 minutter
Den lille Engel. Instruktør: Hector Mauricio Vegas. 4 minutter

Interesserer man sig bare en lille døjt om, hvad der rører på sig i den danske filmverden, er det en klog beslutning at sætte Supernatural Tales i afspilleren og få mange timers god underholdning i høj kvalitet.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017