Lizzie (Christina Ricci) er ung, smart og en dygtig skribent. Hun kommer ind på Harvard på et journalistlegat. Alt skulle således være godt, men ... Lizzie havner gradvist og på én gang i depressionens sorte hul. Hun går skrivekold, hvilket ikke er så smart, når hun gerne vil være forfatter. Hun prøver at dulme sine kvaler med sprut og stoffer, men synker bare endnu dybere ned. Pludselig er hun i terapi hos Dr. Sterling (Anne Heche), som på et tidspunkt ordinerer det antidepressive middel Prozac, også bedre kendt under navnet lykkepillen.

Historien er baseret på Elizabeth Wurtzels bestseller biografi "Prozac Nation". Hun var en af de første, der i 80'erne fik diagnosen klinisk depression.

Har man selv oplevet en vens eller familiemedlems depression, vil man nikke genkendende til den følelse af afmagt, håbløshed, irritation og vrede, som bl.a. Lizzies mor Sarah (Jessica Lange) så fremragende skildrer.

Dejlige Christina Ricci giver sin rolle fuld valuta. Hendes humørsvingninger, fuldstændige irrationelle konklusioner og handlinger, og hendes angst, vrede, sorg og glæde går ind til marv og ben. Ricci spiller et fantastisk nuanceret skuespil i Prozac Nation, hun bliver bare bedre og bedre.

Det er en glimrende film om depressionens grimme svøbe, og så er det ganske tankevækkende, at alene i USA langes over 300 millioner recepter over apotekerdisken på Prozac og andre antidepressive midler.