Pigen der legede med ilden er anden del af Stieg Larssons succestrilogi om journalisten Mikael Blomkvist og hackeren Lisbeth Salander, hvis veje og skæbner flettes ind i hinandens.

Mikael Blomkvist (Michael Nyqvist) og hans team på avisen Millenium får kontakt til den journaliststuderende Dag (Hans Christian Thulin), der er ved at færdiggøre en artikel om traficing - handel med kvinder.

Det er et imponerende oplæg, Dag har lavet, og artiklen vil ikke undgå at blive et scoop, da mange prominente og offentlige personer er involverede i handlen. Samtidig finder Lisbeth Salander (Noomi Rapace) ud af, fra sit "eksil" i udlandet, at hendes værge planlægger et besøg hos en læge i Marseille for at få fjernet sin tatovering.

Lisbeth beslutter sig for at vende hjem til Sverige for at advare sin værge, Bjurman, mod at få fjernet tatoveringen, der for tid og evighed skal være hans kainsmærke - tilført tidligere af hende.

Omstændighederne gør, at pludselig er Lisbeth mistænkt og efterlyst for tredobbelt drab. Den eneste, der tror på hendes uskyld, er Blomkvist, som nu forsøger at finde Lisbeth før myndighederne gør det ...

Som skrevet før, er Pigen der legede med ilden (Flickan som lekte med elden) efterfølgeren til Mænd der hader kvinder, baseret på Stieg Larssons trilogi. Jeg har siden fået læst alle tre bøger, og jeg må sige, at Pigen der legede med ilden følger romanen godt.

Det er Lisbeth Salenders historie, der lægges vægt på, og hun er en meget kompleks størrelse - resultatet af flere års svigt og korruption fra samfundets side mundende ud i umyndiggørelse og værgemål, og derfor er det meget forståeligt, at hun hader mænd, der hader kvinder.

Lisbeth spilles af Noomi Rapace, og det er hende, der bærer hele filmen oppe. Det er eminent og blændende godt skuespil. Michael Nyquist i rollen som Blomkvist giver endnu engang godt med- og modspil til især Noomi Rapace.

Jeg blev ingenlunde skuffet over Pigen der legede med ilden, selvom mine forventninger var skruet meget højt op. Plottet er fint, handlingen er hæsblæsende, og fastholder spændingen og intensiteten. Dialogerne er fine og skuespillerne er overbevisende.

Jeg glæder mig i den grad til sidste del - Luftkastellet der blev sprængt - og kan næsten ikke vente med at gense Salander, Blomkvist og de andre til endnu en forhåbentlig forrygende film.