
North (Elijah Wood) er en helt almindelig dreng, næsten da. Han klarer sig nemlig både godt i skolen, er dygtig til sport, har masser af venner og så videre. Men han er
langt fra tilfreds med sine forældre.
Hans forældre er nemlig
karrieremennesker og deres arbejde fylder meget i deres hverdag. Alt for meget efter Norths mening. Det begynder at gå ham mere og mere på, og han ender med at blive overtalt til at
lægge sag an mod sine forældre - det er vel USA.
North
vinder sagen og får nu to måneder til at finde nye forældre, som han vil leve hos resten af sin barndom. North skal ganske enkelt finde sine
drømmeforældre.
Alverdens potentielle forældre byder sig til. Og efter en benhård udvælgelsesproces for at begrænse feltet en anelse, begynder en hæsblæsende rejse på tværs af
kontinenter og tidszoner.
Norths vej går blandt andet til
Texas, hvor er alt er større end alle andre steder, de fantastiske strande på
Hawaii og det iskolde
Alaska. Alt sammen på rekordtid og mens resten af verden følger hans søgen efter drømmeforældrene.
Rejsen slutter for en stund i en forstad til
New York, hvor North synes at have fundet de
ideelle forældre og tilmed får dejlige søskende med i købet. Men, men, men ... det er jo trods alt
ikke Norths rigtige forældre.
Og så bliver det først for alvor kritisk. For mens uret tikker hastigt mod enden, så tager North en alvorlig beslutning. Han vil give sine rigtige forældre
en chance mere. Det gør ham dog ikke videre populær hos alverdens børn eller de, der har fik ham til at begynde jagten på nye forældre ...
Som komedie betraget er
North ganske underholdende og glimrende skruet sammen. Der er masser af kendte, dygtige skuespillere med i mindre og større roller, blandt andet
Bruce Willis, der fungerer som både fortæller og en art
skytsengel for North.
En komedie, som familien vil kunne samles om. Desuden er der nogle gode og velmente pointer undervejs. Ikke mindst, at man skal huske at lytte til sit hjerte, når alt kommer til alt.