
Maximo Guillermo Manus (Aksel Heinnie), der, trods sit italiensk inspirede navn, er af dansk/norsk afstamning, deltager som frivillig under
vinterkrigen i Finland.
Max Manus, som han kaldes, bliver såret og efter endt rekonvalens i Oslo, begynder han så småt at danne en
modstandsgruppe mod
nazisterne. I starten er det meget planløst, ja nærmest skødesløst, og han bliver da også fanget.
Men
Max Manus er en ung knøs, uforfærdet og med masser af gå-på-mod, så resolut hopper han ud af vinduet i anden sals højde, for at undgå det tyske politi. Han bliver indlagt på sygehuset under
bevogtning, men også herfra lykkes det ham at flygte.
Max Manus har allerede gjort sig bemærket i
undergrundsbevægelserne. Han bliver sendt til
Forest Lodge Træningslejren i Skotland, hvor han uddannes til
sabotør.
Vel hjemme igen, sammen med sin gode ven
Gregers Gram (Nicolai Cleve Broch), der er korporal i Linges Kompagni, begynder de et velorganiseret
modstandsarbejde. Det sker sammen med en lille gruppe trofaste venner.
Max Manus er et spændende krigsdrama om en af Norges helt store frihedskæmpere og
nationalhelte. Desværre er handlingen meget stram og lader ikke personerne få meget spillerum eller dybde.
Det er synd. For man sidder med en følelse af, at det udelukkende er Max Manus, der fokuseres på. Frem for hele
gruppen, der var vigtig for at Max Manus kunne lykkes med sine til tider dumdristige
sabotagehandlinger.
Man kommer aldrig helt ind på de øvrige personer, og det er rigtig
synd. Der mangler i den grad dybde i personerne i forhold til handlingen, der absolut intet fejler - også takket være den
flotte fotografering og
klipning.
Aksel Hennie i rollen som Max Manus er forrygende. Han er en af Norges helt store skuespillere, og det kan vel ikke vare længe, før det store udland får øjnene op for denne
karismatiske skuespiller.
Selve personen Max Manus var et utroligt
spændende menneske og blev også kaldt for Norges første hippie. Hele hans liv burde være en film værd og ikke kun hans arbejde under Norges
besættelse.
Max Manus er en spændende historie og et flot filmet krigsdrama, der dog godt kunne have været kortet lidt ned. Men man bliver godt underholdt undervejs og får lidt mere indsigt i
Norges historie under 2. verdenskrig.