Fire venner, Frans (Thomas L. Corneliussen), Gert (Mads Koudal), Arne (Thomas Biehl) og Jesper (Claus Lund), er småkriminelle og ernærer sig ved diverse indbrud i varehuse i nattens mulm og mørke for Alfred Fræsing.

De har alle bildt deres respektive familier og kærester ind, at de arbejder som assistenter i Randers Regnskov, og det er jo et respektabelt arbejde. Selvom de alle fire har hver deres at slås med på familiefronten, lykkes løgnen til dels.

Men da de får et ganske godt kriminelt job tilbudt, må de jo slå til, og det går helt galt. Planlægningen er lidt ude af deres hænder, da Arne skal til børnefødselsdag den dag, Gert har stuearrest og Jesper er lige flyttet sammen med sin måske lidt snobbede kæreste Ina. Så rent faktisk kan ingen røve IDS-bygningen om lørdagen, men det er den eneste dag, det kan lade sig gøre.

Arne, der er chaufføren i det planlagte kup, møder op stangvissen og derefter går alt galt ... For at det ikke skal være løgn indvilliger Gert i at hjælpe sin kriminelle far med en lyssky affære, og således får Krokodille-banden dels den danske undergrund på nakken, dels den tyrkiske.

jeg må helt ærligt indrømme, at jeg ikke havde de højeste forventninger til denne film. Dels skal det efter sigende være Danmarks billigst producerede film med et budget på skaldede 39.364 kroner. Dels er der totalt ukendte kræfter bag, bortset fra Poul Thomsen, Allan Olsen og Ole Ernst i små biroller. Men hold da op, hvor må jeg rejse mig fra støvet af ydmyghed. Det kan godt lade sig gøre at producere en action-komedie med dette beskedne budget.

Jeg blev rigtig godt underholdt hele vejen igennem, selvom det er plat og meget klicheagtigt. Men du godeste, hvor dialogerne holder. Især blev jeg nærmest helt forgabt i karakteren Frans - eminent spillet af Thomas L. Corneliussen.

Men ellers synes jeg, at karaktertyperne er ganske fremragende fremført - og også deres handlinger. Da Gerts kæreste Ina flytter ind, laver hun alle de kvindelige fejl, man kan begå som hunkøn: Rydder op i mandens ting og sager, kommanderer og laver fornem mad, der bevirker at de mandlige gæster må stille sulten i den nærliggende pølsevogn. Åh, hvor er det skønt og ramt lige på sømmet.

Krokodillerne er bestemt ikke en professionel udført mainstream film - men den er vildt underholdende og humoristisk. Jeg kan kun klappe i mine små buttede og sige, at det er rart og befriende, at dansk film får nogle nye talenter på banen.

Og dette er store ord, men en film som Krokodillerne fortjener at stå ved siden af Ambulancen og Olsen-Banden filmene.