

Det er svært ikke at afsløre slutningen på denne film, da den jo er baseret
virkelige omstændigheder og, burde i hvert fald være, kendt af de fleste. Nazisternes stolthed,
luftskibet Hindenburg, går op i flammer umiddelbart inden "landingen" i USA og over en tredjedel af de ombordværende går til i det
brintnærede flammehav.
Det interessante ved denne konspirationsthriller, som
Hindenburg (The Hindenburg) må betegnes, er da også historien op til det historiske og tragiske endeligt. Om ikke andet, er det da et bud på, hvad der forårsagde
katastrofen.
Allerede inden det imponerende luftskib gør klar til årets første tur over Atlanten, modtager myndighederne et brev, der spår et voldsomt endeligt for den
flyvende brintbombe. Det får det nazistiske styre til at sætte
oberst Ritter (George C. Scott) i spidsen for sikkerheden i forbindelse med rejsen til USA.
Ritter, der ikke nærer den store sympati for hverken nazisterne eller sit lands overhoved, tager opgaven særdeles alvorligt. Det bringer ham på kant med flere af skibets passagerer, blandt andet
grevinde Ursula, der er fuldt så disillusioneret omkring sit fædreland og faktisk ikke agter at vende retur fra USA.
Der er rigeligt med
mistænkelige personer med om bord på luftskibet. Både blandt passagererne og besætningen. Det viser da også, at det er blandt besætningen er en, der ønsker at stoppe Hindenburg og dens muligheder som propagandamaskine en gang for alle. Men Ritter og
Gestapo er dog snart i hælene på vedkommende.
Hindenburg er som thriller betragtet ikke snderligt ophidsende, da udfaldet jo er
givet på forhånd. Men den er godt skruet sammen og er ikke falmet slemt sammenlignet med mange andre af 70'ernes film med katastrofe som det bærende element.
Det er lykkedes ganske godt at få gjort brug af
originale (sort/hvide) optagelser, der er flettet ind i både starten og slutningen af filmen. Ligeledes er de
visuelle effekter imponerende. Ikke mindst taget i betragtning af filmen alder.
Alt i alt er
Hindenburg bestemt ingen dårlig film. Og den er tilmed
skruet godt nok sammen til, at de to timer, filmen faktisk varer, føles kortere. Så bestemt værdig til en tur i DVD-afspilleren.