

Det er egentlig lidt af en tilsnigelse at kalde
And Now for Something Completely Different for en film, da det ret beset er en samling af sketches fra de to første sæsoner af det legendariske tv-show
Monty Pyhton's Flying Circus. Men det er ikke desto mindre, hvad det er.
Filmen blev nemlig produceret til at introducere Monthy Python-teamet og deres temmelig gakkede humor på det amerikanske marked. Den nåede da også de europæiske biografer, omend den med rette er langt mindre kendt på vore breddegrader i forhold til klassikere som blandt andet
Monthy Python og de skøre riddere og
Life of Brian.
Men de forskellige sketches, der blandt andet tæller perler som
The Lumberjack Song,
The Dead Parrot og
Hungarian Phrasebook, var jo også allerede kendt i mange europæiske lande. For de havde alle haft fornøjelsen af de oprindelige BBC-shows.
Kendere vil uden tvivl lægge mærke til, at der er
forskelle mellem oprindelige sketches og de, der bliver præsenteret i filmen. Blandt andet gør Monty Python-teamet tilsyneladende meget ud af at være
mere forståelige overfor andre engelsk-talende end lige englænderne selv.
Humoren er dog den oprindelige:
Fuldstændig gakket og meget, meget britisk. Og hånden på hjertet, enten kan man li' det eller også kan man ikke. Jeg er heldigvis pjattet med det, så for mig var det et
herligt gensyn.
And Now for Something Completely Different bærer dog tydeligt præg af, at være en
lav-budgets produktion. Lyden er ikke altid lige den bedste, men det opvejes af humoren og de
herlige animationer begået af Terry Gilliam!