Den midaldrende George Dupler (Gene Hackman) er underdirektør i et stort firma. Men efter en lidt heftig diskussion med sin chef, hvor George smider en stol gennem vinduet, bliver han degraderet.

Han skal nu holde opsyn på et døgnåbent apotek, og hans arbejdstid er naturligvis nattevagten. Det er ikke ligefrem verdens bedste job, og hans liv bliver ikke bedre af, at hans kone er irriterende og hans voksne hjemmeboende søn, Freddie (Dennis Quaid), har et forhold med sin mosters afdøde mands svigerinde, Cheryl (Barbara Streisand).

Dette forhold får dog en ende, og det varer ikke længe før det er George, der muntrer sig med den frodige blondine med de store komponistdrømme. George begynder at indse, at noget skal ske i hans stillestående liv, og han flytter fra konen.

George begynder langsomt at udleve sine drømme, og allerhelst vil han udleve dem sammen med Cheryl ...

Der er ikke meget at grine af i denne komedie. Det er udelukkende Gene Hackman, der i den grad bærer filmen oppe og indkasserer to klaptræer.

Gene Hackman gør, som skrevet, et hæderligt forsøg på at skildre mandens midtvejskrise, og det er ikke så ringe endda. Hvis bare han havde haft et bedre manuskript og ikke mindst nogen bedre medskuespillere. Så kunne det være, at filmen ville være sjov og god.

Barbra Streisand skriger i den grad til himlen med sit mildest talt dårlige skuespil. Hun blev da også nomineret til en Razzie Adward som dårligste kvindelige skuespiller for sin rolle i All Night Long.

En skeløjet ko med kalveknæ ville have spillet rollen betydeligt bedre og mere overbevisende end Ms. Streisand, som ellers er en god skuespiller. Her er det bare totalt glippet.

All Night Long er en film, der kan bruges som udmærket tidsspildsfordriv igen og igen, for den er hurtig glemt. Men man skal ikke forberede sig på en lattervækkende komedie, trods de ellers så gode skuespillere.