
Trevor Garfield (Samuel L. Jackson) er fysiklærer på Roosevelt Whitney Highschool i New York. En skole, der er præget af kriminelle unge, slum og fattigdom. Trevor er entusiatisk og ønsker, at hans elever skal klare sig.
Men ikke alle elever er lige gode, og han beslutter sig for at dumpe
Dennis Broadway. Efterfølgende bladrer han igennem Dennis' opgavebog og ser, at samtlige sider er overmalet med tallet
187.
Dette opfatter Trevor som en stor
trussel, da 187 er straffeparagraffen for
mord. Han tager det yderst seriøst og skynder sig væk, men på gangen bliver han stukket ned og ligger blødende på det kolde gulv.
15 måneder senere er han nogenlunde restitueret efter de
12 knivstik - i hvert fald fysisk og er flyttet til L.A. Han er nu lærervikar og får et vikariat på en skole. Han er nu ikke længere
entusiatisk. Han er en knækket mand, der blot vil få dagene til at gå, og han har absolut ingen
gnist mere i sin undervisning.
Men der er også brodne kar i klassen, anført af banden
K.O.S. under ledelse af
Benny (Lobo Sebastian). Dette stiller Trevors tålmodighed på en hård prøve og pludselig får han sin glød tilbage. Bare ikke på den positive måde ...
187 er
ikke en af de sædvanlige high school-film hvor en enkelt lærer sætter ind overfor en klasse med utilpassede kriminelle unge og får dem på ret køl igen. Som i for eksempel
Take the Lead og den lidt mere barske
Class of 1984/Årgang 1984, og nok den mest kendte (og viste) med dette tema, Dangerous Minds med Michelle Pfeiffer i hovedrollen. For ikke at glemme The Principel med James Belushi i hovedrollen.
Tværtimod, fristes man til at sige. Historien fremstår meget
realistisk og er på ingen måde blødsøden eller forsonende. Det er råt for usødet, og det er det, der gør, filmen så troværdig og seværdig.
Samuel L. Jackson giver sin karakter saft og kraft. Han er bare læreren, der er knækket og hans livsdrøm er bristet, indtil han bare får nok og begynder at bide fra sig. Han skildrer dette dilemma og problematik på en god og virkelighedstro måde.
187 (One Eight Seven) er en af
Samuel L. Jacksons bedre film. Han er en fremragende skuespiller og kendes fra blandt andet
Blackout, der oprindelig hedder Twisted,
Basic,
Resurrecting the Champ og
The Cavemans Valentine.
187 er en god stærk og realistisk film om et skolevæsen og unge mennesker ude af kontrol. Ikke særlig langt væk fra virkeligheden og jeg kan varmt anbefale denne tankevækkende film.